Information
Vi er en lille flok unge mennesker, med det til fælles at vi tror på Jesus Kristus
som vores frelser, som det bekendes i den evangelisk-lutherske danske folkekirke.
Derfor dette fællesskab med Jesus i centrum.
Udover forkyndelse, bibelstudie, lovsang og bøn, byder vi på hyggeligt socialt samvær, og en række forskellige aktiviteter.
Vi ser os selv som et lille, men hyggeligt fællesskab, der gør meget ud af det sociale og hyggelige.
Som regel foregår møderne i missionshuset Bethesda i Stjær.
Vi mødes torsdage kl. 19.30 – 22.00.
Dog er vi nogle gange på besøg ved andre IMU'er fra vores kreds, og omkring en gang i måneden har vi møde sammen med Teen-klubben. Dette foregår onsdage kl. 19.30 – 21.30. En gang i mellem har vi en
caféaften hvor vi bare hygger sammen, spiller spil osv. Caféaftnerne foregår om lørdagen.
Stjær/Galten IMU er en lokalafdeling af Indre Missions Ungdom, som er Indre Missions ungdomsarbejde. Stjær/Galten IMU har et tæt samarbejde med Indre Mission i Stjær.
Hvis du er interesseret i at høre mere, har spørgsmål eller noget helt andet, er du velkommen til at kontakte os. Kontaktinformationerne finder du på 'Kontakt'-siden.